6. Endeligt energiforbrug

I dette afsnit kigges der på det endelige energiforbrug, - først helt overordnet og derefter på de enkelte anvendelsesgrupper; transport, produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt husholdninger.

 

Det endelige energiforbrug udtrykker forbruget hos slutbrugerne dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål fx smøring, rensning og bitumen til asfaltering samt taglægning. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og konvertering er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Energiforbrug til transport – uanset forbruger – udskilles som en særlig transportkategori. Det betyder, at energiforbrug i erhverv og husholdninger opgøres ekskl. forbrug til transportformål.

 

Tabel 5. Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer og anvendelser

 

2012

2013

2014

2015

2016

 

TJ

Endeligt energiforbrug i alt .........

8.318

8.320

7.742

7.759

7.925

Motorbenzin .....................

576

569

577

584

682

DFA ............................

125

149

142

146

146

Gasolie .........................

4.863

4.842

3.975

3.795

3.936

Petroleum .......................

807

727

660

702

728

Flybenzin ........................

6

5

2

1

1

Fuelolie .........................

55

133

461

447

446

LPG ...........................

4

3

3

3

3

El .............................  ................................  ................................

1.076

1.086

1.135

1.175

1.143

Fjernvarme ......................

777

731

747

795

729

Andet ..........................

29

73

41

110

109

Fordelt på anvendelser

 

 

 

 

 

Endeligt energiforbrug i alt .........

8.318

8.320

7.742

7.759

7.925

Ikke energiformål .................

29

73

41

110

109

Transport i alt ....................

1.751

1.591

1.483

1.573

1.632

Vejtransport ......................

469

462

434

427

470

Søtransport ......................

408

468

461

453

487

Luftfart .........................

660

593

555

560

593

Forsvarets transport ................

215

67

33

134

82

Produktionserhverv i alt ...........

2.546

2.632

2.358

2.233

2.449

Landbrug, skovbrug og gartneri .......

11

10

9

8

11

Fiskeri ..........................

1.842

1.875

1.807

1.691

1.864

Råstofudvinding og efterforskning .....

174

216

46

58

39

Fremstillingsvirksomhed .............

359

360

346

338

364

Byggeri- og anlægsvirksomhed .......

159

171

150

138

171

Handels- og serviceerhverv i alt .....

1.669

1.678

1.656

1.611

1.593

Engroshandel ....................

50

47

51

46

44

Detailhandel .....................

480

492

453

466

459

Privat service .....................

549

519

528

523

531

Offentlig service ...................

591

619

624

576

559

Husholdninger ...................

2.324

2.347

2.204

2.231

2.142

Klimakorrigeret forbrug
Endeligt energiforbrug i alt
.........

8.344

8.309

7.690

7.404

8.013

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Det endelige energiforbrug var på 7.925 TJ i 2016, hvilket er 2,1 pct. højere end i 2015. Sammenlignet med 2004 er energiforbruget faldet med 6,2 pct.

 

Energiforbruget i produktionserhverv tog et spring opad i 2010 og 2011 som følge af olieefterforskningsboringerne på vestkysten. I forhold til 2004 er produktionserhvervenes energiforbrug steget 12,0 pct. Forbruget til transport samt i handels- og serviceerhverv samt husholdninger har været faldende siden 2004.

 

Figur 18. Endeligt forbrug fordelt på anvendelser

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN  

 

Olieforbruget steg 4,6 pct. i 2016. Elforbruget inkl. elvarme faldt med 2,7 pct. og forbruget af fjernvarme var 8,3 pct. lavere end året før.

 

Siden 2004 er forbruget af el og fjernvarme steget henholdsvis 35,7 pct. og 7,5 pct. I samme periode er olieforbruget reduceret 12,6 pct.

 

Figur 19. Endeligt forbrug fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Den økonomiske aktivitet i Grønland målt ved bruttonationalproduktet (BNP) var faldende i 2013 og 2014. I samme periode var det endelige energiforbrug ligeledes faldet eller stagneret. I 2015 var økonomien atter i fremgang. Det samme kan sige om energiforbruget, der dog i 2015 primært steg som følge af det usædvanligt kolde vejr, der medførte et større behov for opvarmning.

 

I 2010 og 2011 buldrede energiforbruget opad med henholdsvis 16,2 pct. og 9,2 pct. som følge af de føromtalte olieefterforskningsboringer. At denne efterforskningsaktivitet imidlertid ikke slog tilsvarende igennem på den økonomiske aktivitet, fremgår af, at BNP i disse år voksede væsentlig mere afdæmpet om end pænt med 2,7 pct. i 2010 og 1,5 pct. i 2011 (BNP i faste 2010-priser).

 

Energiintensiteten er almindeligvis det mål, der anvendes til at vurdere energieffektiviteten. Jo lavere intensitet, des mere energieffektiv. Beregnes energiintensiteten som forholdet mellem det totale energiforbrug og bruttonationalproduktet, opnås et mål for, hvor effektivt energien anvendes inden for landets samlede økonomi.

 

I 2015 var der knyttet et klimakorrigeret faktisk energiforbrug på 0,63 TJ til hver mio. BNP mod 0,86 i 2004. Energiintensiteten er dermed faldet 26,8 pct. siden 2004, hvilket betyder at energieffektiviteten steg. Sammenlignet med 2014 faldt intensiteten med 3,7 pct. i 2015. På udgivelsestidspunktet for energistatistikken forelå der endnu ikke BNP-tal for 2016.

 

Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug vises et fald i energiintensiteten på 23,0 pct. fra 2004 til 2015. Reduktionen er mindre her, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt 1,8 pct. i 2015 i forhold til året før.

 

Figur 20. Klimakorrigeret faktisk energiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP (energiintensitet)

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Tabel 6. Endeligt elforbrug

 

2012

2013

2014

2015

2016

 

TJ

Produktionserhverv i alt ...........

157

162

165

171

186

Landbrug og fiskeri m.m. ............

2

2

2

2

2

Fremstillingsvirksomhed .............

125

126

135

140

154

Byggeri- og anlægsvirksomhed .......

30

34

28

29

30

Handels- og serviceerhverv i alt .....

569

570

607

629

597

Engroshandel ....................

9

11

9

9

10

Detailhandel .....................

173

176

184

191

186

Privat service .....................

164

158

176

182

181

Offentlig service ...................

222

226

238

247

220

Husholdninger ...................

350

353

363

376

360

Endeligt elforbrug i alt .............

1.076

1.086

1.135

1.175

1.143

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Handels- og serviceerhverv har med undtagelse af 2010, 2012 og 2016 været kendetegnet ved et generelt stigende elforbrug. Fra 2004 til 2016 er elforbruget steget 44,2 pct.

 

Husholdningernes elforbrug er ligeledes vokset jævnt om end ikke helt så hurtigt. Fra 2004 til 2016 er elforbruget i husholdninger steget 36,4 pct.

 

Elforbruget i produktionserhverv steg svagt fra frem til 2008, hvorefter det faldt frem til 2012. Herefter har elforbruget atter været stigende.

 

Figur 21. Endeligt elforbrug fordelt på anvendelser

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Fra 2004 til 2009 var der en svag stigning i elforbrugets andel af det samlede energiforbrug på alle anvendelsesområder, når der ses bort fra transportområdet. Herefter faldt andelen frem til 2011, hvorefter den atter har været stigende. Andelen var på 10,0 pct. i 2004, 12,9 pct. i 2009 og 14,4 pct. i 2016.

 

I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andel været stigende frem til 2010, hvorefter andelen faldt svagt i 2011 og fortsatte nedad i 2012 og 2013. Senest er andelen atter steget, og udgjorde 37,5 pct. i 2016. I husholdninger har elforbrugets andel vekslet mellem at stagnere og stige jævnt. I 2016 udgjorde elforbruget 16,8 pct. af husholdningernes samlede energiforbrug.

 

Figur 22. Elforbrugets andel af det samlede endelige energiforbrug

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

6.1 Transport

Energiforbrug til transport består af vejtransport, søtransport, luftfart samt forsvarets transport, der både indeholder luftfart samt søværts trafik. Området domineres af luftfart, der udgjorde 36,3 pct. af energiforbruget i 2016. Søtransport fulgte efter med en andel på 29,8 pct. Vejtransport udgjorde 28,8 pct. af energiforbruget til transport i 2016. Energiforbrug i forbindelse med fiskeri er inkluderet under produktionserhvervene, der efterfølger dette afsnit om transport.

 

I 2016 var energiforbruget til luftfart 593 TJ, hvilket er 5,9 pct. højere end i 2015. Energiforbruget til søtransport udgjorde 487 TJ i 2016, - en stigning på 7,6 pct. i forhold til året før. Til vejtransport anvendtes 470 TJ i 2016, hvilket er 10,2 pct. mere end i 2015. Forsvarets energiforbrug til transport varierer fra år til år, dog på et væsentligt lavere niveau.

 

Figur 23. Energiforbrug til transport fordelt på transportform

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Forbruget af drivmidler domineres ligeligt af henholdsvis flybrændstof og gas- og dieselolie. I 2016 udgjorde gas- og dieselolie 33,8 pct. af energiforbruget til transport, mens flybrændstof i form af Jet A-1 og flybenzin udgjorde 37,4 pct. Motorbenzin udgjorde 21,0 pct. af energiforbruget i 2016, mens andre drivmidler i form af fuelolie og LPG udgjorde 7,8 pct.

 

Figur 24. Energiforbrug til transport fordelt på drivmidler

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Energiforbrug til vejtransport er ikke den største bidragsyder til det samlede energiforbrug til transport. Hvor luftfart domineres af Jet A-1 og søtransport domineres af gasolie, er vejtransport imidlertid baseret på et forbrug af henholdsvis motorbenzin og gasolie, idet gasolie dog dominerer. Vejtransportens andel af det samlede energiforbrug til transport har siden 2004 ligget forholdsvis stabilt på 25-30 pct.

 

Forbruget af motorbenzin til vejtransport er steget med 57,7 pct. siden 2004. I samme periode er forbruget af gasolie faldet med 33,9 pct. Gasoliens andel af energiforbruget til vejtransport er faldet fra 72 pct. i 2004 til 53 pct. i 2016, - men er dog fortsat det dominerende drivmiddel til vejtransport.

 

Figur 25. Energiforbrug til vejtransport

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Tabel 7. Endeligt energiforbrug til transport

 

2012

2013

2014

2015

2016

 

TJ

Endeligt energiforbrug i alt ........

1.751

1.591

1.483

1.573

1.632

Motorbenzin ....................

269

272

268

274

343

DFA ..........................

24

29

28

27

28

Gasolie ........................

726

550

503

565

523

Petroleum ......................

670

602

550

577

609

Flybenzin ......................

6

5

2

1

1

Fuelolie ........................

55

133

132

128

127

LPG ..........................

0

0

0

0

0

Fordelt på anvendelser

 

 

 

 

 

Transport i alt ..................

1.751

1.591

1.483

1.573

1.632

Vejtransport ....................

469

462

434

427

470

Søtransport .....................

408

468

461

453

487

Luftfart ........................

660

593

555

560

593

Forsvarets transport ..............

215

67

33

134

82

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

6.2 Produktionserhverv

Energiforbrug i produktionserhverv opgøres i kategorierne landbrug m.m., fiskeri, råstofudvinding m.m., fremstillingsvirksomhed samt byggeri- og anlægsvirksomhed. Fiskefabrikker og lignende indgår under fremstillings-virksomhed, mens energiforbrug anvendt på havet til fiskeri og fangst indgår under fiskeri. I figur 26 er fiskeri og det lille område landbrug lagt sammen.

 

Produktionserhvervene domineres af fiskeri, der – sammen med landbrug – udgjorde 76,6 pct. af energiforbruget i 2016. Fremstillingsvirksomhederne, primært fiskefabrikker og lignende fulgte efter med en andel på 14,9 pct. Byggeri- og anlægsvirksomhed udgjorde 7,0 pct. Råstofudvinding og efterforskning 1,6 pct.

 

I 2016 var energiforbruget til landbrug og fiskeri 1.875 TJ, hvilket er en stigning på 10,3 pct. i forhold til 2015. Energiforbruget til fremstillingsvirksomheder udgjorde 364 TJ i 2016, - en stigning på 7,6 pct. i forhold til året før. Byggeri- og anlægsvirksomhed anvendte 171 TJ i 2016, hvilket er 23,7 pct. mere end i 2015. Endelig faldt energiforbruget til råstofudvinding og efterforskning med 31,7 pct. fra 58 TJ i 2015 til 39 TJ i 2016. Bemærk det store energiforbrug til råstofudvinding og efterforskning i 2010 og 2011 pga. de førnævnte olieefterforskningsboringer.

 

Figur 26. Energiforbrug fordelt på produktionserhverv

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN  

 

I 2016 steg produktionserhvervenes forbrug af olie med 12,1 pct. for gas- og dieselolie og 9,8 pct. for motorbenzin. Elforbruget steg med 9,0 pct. i 2016.

 

Forbruget af gas- og dieselolie er dominerende med en andel på 64,6 pct. af det samlede energiforbrug i 2016. Forbruget af gas- og dieselolie er dog faldet 9,4 pct. siden 2004. I samme periode er forbruget af el steget 12,9 pct.

 

Figur 27. Energiforbrug i produktionserhverv fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug i eget erhverv er vokset fra 25,2 pct. i 2004 til 42,3 pct. i 2016 for fremstillingsvirksomhed samt fra 14,1 pct. til 17,5 pct. for byggeri- og anlægsvirksomhed. I de øvrige brancher ligger elforbrugets andel på 2 pct. eller mindre.

 

Figur 28. Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug i erhvervet

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Sammensætningen af energiforbruget i fremstillingsvirksomhed dvs. fiskefabrikker og lignende er fortsat domineret af gasolie. I 2004 tegnede gasolien sig for godt to tredjedele af det samlede energiforbrug. I 2016 var andelen 57,0 pct.

 

Elforbrugets andel er vokset fra 25,2 pct. i 2004 til 42,3 pct. i 2016.

 

Figur 29. Energiforbrugets sammensætning i fremstillingserhverv

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Tabel 8. Endeligt energiforbrug i produktionserhverv

 

2012

2013

2014

2015

2016

 

                                              TJ                                             

Endeligt energiforbrug i alt ........

2.546

2.632

2.358

2.233

2.449

Motorbenzin ....................

307

298

308

309

340

DFA ..........................

2

7

7

5

7

Gasolie ........................

2.044

2.142

1.528

1.406

1.576

Petroleum ......................

29

18

16

19

17

Fuelolie ........................

0

0

329

319

319

LPG ..........................

2

1

1

1

1

El ............................

157

162

165

171

186

Fjernvarme .....................

5

3

4

4

4

Fordelt på anvendelser

 

 

 

 

 

Produktionserhverv i alt ..........

2.546

2.632

2.358

2.233

2.449

Landbrug, skovbrug og gartneri .....

11

10

9

8

11

Fiskeri .........................

1.842

1.875

1.807

1.691

1.864

Råstofudvinding og efterforskning ....

174

216

46

58

39

Fremstillingsvirksomhed ............

359

360

346

338

364

Byggeri- og anlægsvirksomhed ......

159

171

150

138

171

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

6.3 Handels- og serviceerhverv

Handels- og serviceerhverv omfatter engroshandel, detailhandel samt privat og offentlig service. Energiforbruget udgjorde 1.593 TJ i 2016. Det er 1,1 pct. lavere end året før. I forhold til 2004 er forbruget faldet 8,6 pct.

 

Elforbruget var på 597 TJ i 2016, hvilket er 5,0 pct. lavere end i 2015. I forhold til 2004 er elforbruget vokset 44,2 pct. Elforbruget omfatter også elvarme.

 

Figur 30. Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Forbruget af el og fjernvarme er i dag de dominerende energikilder i handels- og serviceerhverv. Men sådan har det ikke altid været. Til og med 2008 var olieforbruget dominerende, idet erhvervet i højere grad end i dag selv stod for produktionen af varme. I dag forsynes en større andel af erhvervet med elvarme fra Nukissiorfiit, hvilket har gjort el til den førende energikilde.

I 2016 faldt elforbruget med 5,0 pct., mens forbruget af fjernvarme faldt 8,3 pct. i forhold til året før. Olieforbruget steg 6,4 pct. i 2016. I forhold til 2004 er olieforbruget i handels- og serviceerhverv faldet 31,7 pct.

 

Figur 31. Energiforbrug i handels- og serviceerhverv fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

I 2016 fandt 68,4 pct. af energiforbruget i handels- og serviceerhverv sted inden for privat og offentlig service, mens engros- og detailhandel tegnede sig for de resterende 31,6 pct.

 

Fra 2015 til 2016 steg energiforbruget i privat service med 1,6 pct. I offentlig service faldt energiforbruget med 2,9 pct.. I engroshandel og detailhandel faldt energiforbruget med henholdsvis 5,4 pct. og 1,4 pct.

 

I forhold til 2004 er energiforbruget i engroshandel faldet med 33,9 pct., mens energiforbruget i detailhandel er vokset 16,5 pct. Energiforbruget i såvel privat som offentlig service er lavere i dag end i 2004. Siden 2004 er forbruget faldet 11,3 pct. i privat service samt 18,3 pct. i offentlig service.

 

Figur 32. Energiforbrug fordelt på erhverv

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Elforbruget har været generelt stigende inden for handels- og serviceerhverv dog med undtagelse af engroshandel. Fra 2004 til 2016 er elforbruget i engroshandel faldet 20,5 pct. I detailhandel er elforbruget imidlertid steget med 44,2 pct., mens forbruget i privat service er steget 35,1 pct. I offentlig service er elforbruget steget med 59,1 pct. siden 2004.

 

Figur 33. Elforbrug fordelt på erhverv

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

 

Tabel 9. Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhverv

 

2012

2013

2014

2015

2016

 

TJ

Endeligt energiforbrug i alt ..........

1.669

1.678

1.656

1.611

1.593

DFA ............................

53

70

68

65

69

Gasolie ..........................

667

709

640

554

589

Petroleum ........................

26

25

30

32

35

LPG ............................

1

1

1

1

1

El ..............................

569

570

607

629

597

Fjernvarme .......................

352

304

310

330

303

Fordelt på anvendelser

 

 

 

 

 

Handels- og serviceerhverv i alt .....

1.669

1.678

1.656

1.611

1.593

Engroshandel .....................

50

47

51

46

44

Detailhandel ......................

480

492

453

466

459

Privat service .....................

549

519

528

523

531

Offentlig service ...................

591

619

624

576

559

Klimakorrigeret forbrug
Endeligt energiforbrug i alt
..........

1.679

1.674

1.637

1.485

1.626

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

6.4 Husholdninger

Husholdningernes energiforbrug påvirkes relativt meget af vejret. 2016 var et varmt år med lavt energiforbrug, mens 2015 var noget koldere end et vejrmæssigt normalt år.

 

I 2016 var husholdningernes endelige energiforbrug 2.142 TJ svarende til 27,0 pct. af det samlede energiforbrug. Af de 2.142 TJ gik 1.952 TJ til opvarmning og 190 TJ til el apparater m.m.

 

Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug udgjorde 2.196 TJ i 2016, hvilket var 9,3 pct. højere end året før.

 

Figur 34. Energiforbrug i husholdninger

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Der er sket betydelige ændringer i husholdningernes energiforbrug siden 2004. Olieforbruget er fortsat dominerende, men forbruget af olie har været gradvist faldende som følge af en overgang til el- og fjernvarme samt bedre isolerede boliger. Således er olieforbruget faldet fra 2.155 TJ i 2004 til 1.358 TJ i 2016 svarende til en reduktion på 37,0 pct.

 

Husholdningernes elforbrug, der også omfatter elvarme, er vokset fra 264 TJ i 2004 til 360 TJ i 2016 svarende til en stigning på 36,4 pct. Forbruget af fjernvarme er steget fra 359 TJ i 2004 til 423 TJ i 2016 svarende til en stigning på 17,7 pct. I 2016 var der gennemsnitligt 22.000 husholdninger mod 20.656 i 2004. Data over landets husholdninger er revideret siden sidste udgivelse!

 

Figur 35. Husholdningernes forbrug fordelt på energivarer

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

I 2016 var det gennemsnitlige energiforbrug pr. husholdning 97 GJ, hvilket er 3,8 pct. mindre end året før. Heraf blev 89 GJ – svarende til energiindholdet i knap 2.492 liter gasolie – anvendt til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand. I forhold til 2004 er energiforbruget pr. husholdning faldet 27,6 pct.

 

Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys udgjorde 8,6 GJ i 2016 svarende til ca. 2.394 kWh. Det er 0,1 pct. mindre end året før og 11,2 pct. mere end i 2004.

 

Herudover har husholdningerne et mindre forbrug af petroleum og LPG (flaskegas) til andre formål. Forbrug af benzin og dieselolie til køretøjer er medtaget under transport.

 

Figur 36. Energiforbrug pr. husholdning

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN

 

Tabel 10. Endeligt energiforbrug i husholdninger

 

2012

2013

2014

2015

2016

 

TJ

Endeligt energiforbrug i alt ..........

2.324

2.347

2.204

2.231

2.142

DFA ............................

45

44

38

49

41

Gasolie ..........................

1.426

1.441

1.305

1.270

1.249

Petroleum ........................

82

82

64

74

67

LPG ............................

2

2

1

1

1

El............................... .................................

350

353

363

376

360

Fjernvarme .......................

419

424

433

461

423

Fordelt på anvendelser

 

 

 

 

 

Husholdninger i alt ................

2.324

2.347

2.204

2.231

2.142

- Heraf anvendt til opvarmning ........

2.108

2.139

2.011

2.041

1.952

- Heraf anvendt til apparater og lys .....

216

208

193

190

190

Klimakorrigeret forbrug
Endeligt energiforbrug i alt
..........

2.340

2.340

2.172

2.008

2.196

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN